Bestyrelsen er meget glad for at kunne meddele at Mads Hejrskov er nu cheftræner for Hellerup Fægte Klub. Mads underskrev sin kontrakt i mandags. Mads fortsætter som FIE Grand Prix dommer. Han er reserve på fleuret til OL i Rio.

Mads er ved at afslutte sin træner 3 uddannelse ved DFF (eliteklub træner) og kommer i gang med træner 4 uddanelsen (landstræner) til nytår. Mads har også gennemført i 2014 en FIE/IOC International Coach uddannelse i Budapest.

Som fægter fik Mads sølv til DM i fleuret og han vandt hold DM med HFK. Han var på fleuret landsholdet og repræsenterede Danmark ved EM og VM i 2003. Mads var også formand for Danske Fægte Forbund fra 2002 til 2005.

Vi ønsker Mads held og lykke med den nye stilling og vi ser frem til gode resultater og gode oplevelser for klubbens medlemmer.

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram