Markedsplads

Klik her for at oprette en profil


Travl weekend med gode HFK-resultater fra ind- og udland 

 
 
Siden i fredags var HFKs junior og B&U-fægtere i gang med at kæmpe sig igennem med nationale og internationale stævner, og vi kan være stolte af resultaterne. Tillykke til de seje fægtere og deres trænerteam: Ferenc, Mads Hejrskov, Viktor og tak til forældrene, godt gået!

De mindste op til kadet har deltaget Holbæk-cuppen om lørdagen og Fleuret-cuppen om søndagen. De har samlet i alt 3 guld-, 1 sølv-, og 5 bronzemedaljer. Guld til Alfred, Alba og Milo. Sølv til Raffaele og bronze til Anna, Clara, Raffaele, Sebastian og Andreas. (De detaljerede resultater med navne længere nede i teksten).

Junior kårdefægtere Augusta Spanger-Ries og Louise Donslund har nået til Top 16 ved Andrei Shpitzer Peace Cup i Israel.

Mads Berg, Christian Linnemann og Johannes Olsen rejste til Kuwait, hvor Mads og Johannes nåede til top32 (hhv. 23 og 32) og Christian til top64 (nr. 39). Holdkonkurrencen dagen efter viste sig at være endnu mere spændende, hvor holdet blev udvidet med Kenneth Knudsen fra Kalundborg. Teamet endte på en meget flot 5. plads ved at besejre Venezuela, Kuwait og Saudi Arabien undervejs. Holdets ”point-mester” var Christian, som har fægtet 25 toucheer mod Kuwait og 21 mod Saudi Arabien.

Kuwait Team resultater:

I top16: Danmark-Venezuela: 45-30, I top8: Danmark-Spanien: 36-45. I tavle 5-8: Danmark-Kuwait: 45-44 og for 5/6: Danmark-Saudi Arabien: 45-42.

Holbæk-cup resultater:

Miniorer: Raffaele Fu Giugno 3. – Theodor Nytoft Bergmann 8.

Dreng/Pige: Alfred Diemer 1. – Andreas Hald 3. – Josephine Watkins 8.

Kadet: Alba Grassov 1. - Jonas Pflug von der Osten 6.

Fleuretcuppen:

Minior: Raffaele Fu Giugno 2. – Clara Bonnet 3. – Anna Bonnet 3. – Lahiri Paolella 6.

Puslinge: Sebastian Pursey 3.

Dreng/Pige: Milo Boyer-Dræby 1.

Denne side er drevet af Klubmodul.dk