Markedsplads

Klik her for at oprette en profil


Tre fleuretfægtere fra HFK har været ude at kæmpe denne weekend og høstede fine resultater: Julius Sørensen vandt guld på senior fleuret ved de Jysk-Fynske Mesterskaber og sølv på kårde. Maxim Valeur deltog i Cadet Circuit i Halle med 205 startere og kom i Top 32. Sol Grum-Schwensen stillede op til en af de største kadet-konkurrencer, i Tauberbischofsheim, og blev nr. 42 ud af 213 startere.Tillykke!
 
 Maxim har vundet 5 ud af seks kampe i puljen og slog den græske Soulios (15:9) for at komme i top 64. Derefter mødte han den franske Spichinger, som han vandt over, med overbevisende forspring (15:7). Det var den amerikanske Itkin, som satte stopper for Maxims sejersgang med 15:6. Han sluttede som nr. 28. Maxim blev en af de bedste danskere, sammen med Jacob Brandt Lang FKT (nr.27). Stor tillykke!
 
Sol skulle igennem to puljer ifølge den regelsæt, man bruger ved den internationale Händel Cup i Tauberbischofsheim. Hun vandt begge gange 4 ud af 5 puljekampe og var kvalificeret til de 128 som nr. 38. Da startede Sol med en overbevisende sejr over den tyske Mona Stephan (15:11), men tabte desværre i Top 64 mod et medlem af den russiske national team, Imatdinova (15:8).  Alt i alt: flot præsentation. Vi takker også for naboklubben Trekanten for hjælp med transport, og til træner Gina Binet for coaching.
Denne side er drevet af Klubmodul.dk