Markedsplads

Klik her for at oprette en profil


Hellerup Fægte-klub blev den mest vindende klub ved DM for junior og kadetter i Kalundborg i weekenden efter nytår. Klubben har vundet fem guldmedaljer i individuelle og tre i holdkonkurrencer. Damerne har vundet alle titlerne, hvor de var opstillet individuelt og fik to guld i holdkonkurrencerne. Emilia Borrye på kårde og Martine Spanger-Riis på fleuret har forsvaret hver deres titler i junior kategorien. Blandt kadetterne kan Anne-Sofie Jensen og Laeticia Jørgensen kalde sig Danmarksmester på hhv. kårde og fleuret, sidstnævnte for anden gang. På herresiden blev det til to guldmedaljer, en sølv og tre bronze. Mads Berg har vundet titlen på kårde i junior og hans hold har også hentet guld for Hellerup Fægte-klub. Tillykke til de nye mestre og deres trænerteam! Flere billeder bliver uploadet senere i dag.
 
Se det samlede resultat her: Kadet og junior DM 2016
Øvrige medaljetagere:

Sølv: Sol Grum-Schwensen (kadet fleuret), Fleuret kadet damehold, Kårde kadet herrehold, Laeticia Jørgensen (junior fleuret), Augusta Spanger-Riis (junior kårde), Fleuret junior herrehold.

Bronze: Maxim Valeur (både kadet og junior fleuret), Alba Grassov (kadet kårde), Sol Grum-Schwensen (junior fleuret), Louise Donslund og Alba Grassov (junior kårde), Alexander Brems og Christian Linnemann (junior kårde).

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk