Markedsplads

Klik her for at oprette en profil


Mahauts julestævne 2013

Traditionen tro inviterede Fægteklubben Mahaut i forrige weekend (30.11.-01.12.) til Mahauts Julestævne 2013, der er et B&U-ranglistestævne på fleuret og kårde. En del fægtere fra Hellerup Fægte-Klub deltog i stævnet, og det førte til fine sejre og resultater.

På dreng-pige/dame fleuret indtog Anne-Sofie Jensen sejrsskamlens 1. plads, og August Lindström Jensen gjorde det samme på dreng-pige/herre fleuret, idet han i finalen vandt over klubkammeraten Benedict Hudson-Laursen, der således fik sølv.

Alexander Bruhn blev nr. 1 i puslinge herre kårde.

I miniorer-kategorien (mix fleuret og herre fleuret) fik Zeno Ponte 2 x bronze.

Anne-Sofie Jensen vandt endnu en gang guld, denne gang på dreng-pige/dame kårde, mens Amalie Brems fik sølv i denne kategori.

På dreng-pige herre kårde kom de to klubkammerater August Lindström Jensen og Alfred Raabymagle på en delt 3. plads. Og endelig fik Caroline Brems bronze i kategorien puslinge dame fleuret.

Tillykke med de flotte resultater og tillykke til alle i det hele taget for at have kæmpet med og kæmpet bravt. 

Denne side er drevet af Klubmodul.dk