Hårde odds ved senior EM i Montreux
Kampen om kvalificering til OL er i fuld gang og det ser man ved årets senior EM. De store fægtenationer dominerer feltet og det er tydeligt, at niveauet er tårnhøjt. I dette miljø kæmpede de danske fægtere bravt og godt, og det startede med fleuretfægtere i torsdags, og fortsatte med kårde i lørdags. Fra HFK er Philippe og Patrick Jørgensen, Frederik Von Der Osten, Troels Robl og Christian Linnemann kommet med på EM-landsholdet. Efter de individuelle konkurrencer er overstået, kan vi fortsat krydse fingrene for kårdeholdet, som er med i team-konkurrencen på onsdag den 10. juni!
Philippe Jørgensen kom i pulje med blandt andet Andrea Cassara og Laurence Halsted, og hans to sejre ikke var nok til at komme videre (blandt de 54 i tableau), han blev nr. 55. I øvrigt tabte Alexander Tsoronis fra Trekanten sin første udslagning og endte som nr. 44, mens Laurence Halsted blev nr. 43.
Kårdeholdet startede rigtig godt og tre ud af fire kvalificerede sig fra puljen. Patrick kom direkte i 64 med sine fire sejre. Troels tabte desværre og endte som nr. 65. Frederik vandt sin første udslagning og fortsatte i 64, hvor han tabte mod en italiener, og sluttede i top 64 som nr. 56. Patrick tabte mod en litauisk fægter og endte som nr. 35.
Frederik og Patrick hermed samlede 3-3 points til deres kvalifikation. Tillykke, godt kæmpet!
Billeder er taget af Jan Sylvest Jensen. Øverst: Frederik mod Fischera i top 64.