Historien om HFK

Hellerup Fægte-Klubs historie, skrevet af Nicolai Barding, 2006


Hellerup Fægte-Institut blev grundlagt i foråret 1944 af orlogskaptajn Villy Andersen, som var fægtemesteruddannet i forsvaret. Dengang uddannede man kun fægtemestre i forsvaret. Han oprettede på sin privatadresse, Gersonsvej 25, et fægteinstitut som en ekstraindtægt. Der var plads til to piste, og hvis man ikke lavede for lange udfald, var der plads til en ekstra på tværs, så der var tre i alt. I højre side af huset var der et rum, der blev inddraget til fægtning ligeså. Han indrettede i kælderen et dame- og et herreomklædningsrum, hver på ca. otte m2. En af bænkene derfra er den røde bænk, der i dag står i herreomklædningsrummet.

Om sommeren fægtedes der udenfor på nogle træbrædder, som blev lagt ud på græsplænen i haven bagved. Brædderne var en meter brede og blev lagt i forlængelse af hinanden, og lige der, hvor de stødte sammen, vippede de op, så man kunne støde tæerne på og tage turen ud i græsset.

Villy Andersen lagde meget vægt på det stilmæssige i fægtning, altså at man stod ordentligt i en garde, at man angreb rigtigt, at armen var strakt, og spillet, som reglementet ønskede med parade og riposte. Dengang fandtes der også noget, som hed stilpræmie i mange konkurrencer, så hvis en fægter var blevet nr. 1, var det ikke sikkert, at han også vandt stilpræmien. Den kunne sagtens gå til nr. 7, 8 eller 9. 

I efteråret 1944 forsamledes de personer, som jævnligt frekventerede Villy Andersens Fægte-Institut, og fandt ud af, at de gerne ville oprette en fægteklub. På Hellerup Fægte-Klubs stiftende generalforsamling den 18. nov. 1944 blev Johannes von der Osten klubbens formand, og på klubbens nuværende fægtesal hænger et billede af de ca. 20 fægtere, som deltog i oprettelsen.

Hurtigt markerede den nyoprettede klub sig. Allerede i 1947 vandt klubben således sit første danmarksmesterskab i B-rækken ved Willy Heimbürger. Dengang var landets seniorfægtere ved danmarksmesterskaberne – mesterskaber i ungdomsrækkerne fandtes der endnu ingen af – opdelt i A- og B-fægtere. Således begyndte man som B-fægter, og når man derpå havde vundet et mesterskab i B-rækken eller to gange var blevet nr. to, tre eller fire, kunne man rykke op som A-fægter på det pågældende våben.

Herudover opnåede Hellerup Fægte-Klub tillige status som landets stærkeste provinsklub. Således vandt klubben sit første provinsmesterskab i 1947 og fortsatte hermed indtil den blev en hovedstadsklub i begyndelsen af 1950’erne.

I marts 1951 deltog et hold af fægtere fra Hellerup Fægte-Klub i et stævne i Stockholm. Læs her om resultatet i:

Villabyernes Blad, 22. februar 1951

Expressen, 3. marts 1951

Svenska Dagbladet, 5. marts 1951

Villabyernes Blad, 8. marts 1951

I 1952 kunne Hellerup Fægte-Klub præsentere sine første landsholdsfægtere, fleuretfægterne Bent Segato og Ole Monies, blot et år efter Johannes von der Ostens søn, Sven Erik von der Osten, vandt klubbens første danmarksmesterskab for juniorer. 1952 var også året, hvor den prestigefyldte vandrepokal ”Nivea-pokalen” indstiftedes. I 1953 blev Villy Andersen syg af kræft, og i november/december samme år døde han, kun få uger efter, at Sven Erik von der Osten havde opnået en 8. plads ved de individuelle militærverdensmesterskaber på fleuret. I august 1954 overtog overfenrik Kaj Foght jobbet som fægtemester.

Op gennem 1950’erne overgik flere af klubbens fægtere fra B- til A-rækken på de respektive våben, ligesom klubbens hold også avancerede til A-rækken.

I 1959 vandt Sven Erik von der Osten som den første fra Hellerup Fægte-Klub danmarksmesterskaberne på fleuret i A-rækken og i 1961 kunne klubben for første gang sende en fægter, Ulf Engelbrecht, af sted til verdensmesterskaberne for juniorer, ligesom året 1961 også betød debut på den nationale fægtescene for den unge Kim la Cour. At vinde junior-DM på herrefleuret som blot 14-årig var ikke noget, man så hver dag. 

I efteråret 1962 opnåede Sven Erik von der Osten som den første og hidtil eneste fægter fra Hellerup at vinde det militære fleuretverdensmesterskab individuelt såvel som på hold. Samme år ansatte klubben en ny fægtemester, G. Søegaard. Klubbens havde nu hen ved 100 medlemmer. Det månedlige bidrag til klubkassen var nu 23 kr. for damer, mens herrerne skulle af med 28 kr. Efter at have haft residens i den hvide villa på Gersonsvej i 18 år, solgte Villy Andersens enke huset, hvorfor klubben var nødsaget til at finde nye lokaler. Maglegårdsskolen på Mantziusvej viste sig hurtigt som en mulighed, og ved sæsonens begyndelse, flyttede klubben hertil.

I 1966 afgik Johannes von der Osten som formand for klubben. Han afløstes af Bent Segato, som sad på posten i et par år, hvorefter han afløstes af Uffe H. Andersen. I 1969 flyttede klubben fra de mildt sagt upassende lokaler på Maglegårdsskolen til den af Gentofte Kommune nybyggede Kildeskovshallen.

Selv om Hellerup Fægte-Klub ofte havde sendt fægtere til de europæiske mesterskaber og verdensmesterskaberne, var klubben dog aldrig blevet repræsenteret ved De Olympiske Lege. I 1972 skete det imidlertid, at Danmarks Olympiske Komite sendte en håndfuld fægtere med, og heriblandt var at finde Hellerups Torben Bjerre-Poulsen, som deltog på herrekårde.

I 1973 skiftede klubben endnu en gang fægtemester. Denne gang præsenteredes polakken Andre Wojcikiewicz som chef for den daglige træning. Dette job forestod han i tre år, indtil han i 1976 opsagde sin stilling, hvorefter en franskmand overtog hvervet, som han beholdt i et år. Efter at have gennemgået et helt år uden fægtemester eller anden person, som kunne varetage træningen, ansatte Hellerup Fægte-Klub i 1978 polakken Marian Witzcak, som beklædte cheftrænerstillingen helt til udgangen af år 2000.

Af store fægtere har klubben bl.a. været hjemmebane for Ivan Kemnitz, som gennem sin mere end 40 år lange karriere, heraf de 17 år i Hellerup, nåede at vinde ikke mindre end 44 danmarksmesterskaber, hvilket gør ham til efterkrigstidens mest vindende danske fægter.

I slutningen af 1980’erne opstod muligheden for at erhverve brugsretten over lokalerne ovenover Hellerup Sejlklub på Strandparksvej. Sammen med SIG – Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Gentofte – foranledigede klubbens daværende formand, Ole Monies, at Hellerup Fægte-Klub i 1991 kunne skifte adresse til Strandparkvej 36, hvilket til stadighed er hjemsted for klubbens fægtesal.

I 1991 fratrådte Ole Monies formandsposten, et hverv, som han havde beklædt siden begyndelsen af 1970’erne. Han afløstes af klubbens nuværende formand, Hans H. von der Osten, søn af Sven Erik von der Osten og barnebarn af klubbens første formand.

I 1996 lykkedes det endnu en gang for en fægter fra Hellerup Fægte-Klub at levere et topresultat. Den moderne femkæmper, Eva Fjellerup, der med sine fem verdensmesterskaber har markeret sig som en af de absolut bedste inden for sin idræt, løste billet til De Olympiske Lege i Atlanta ved at besætte en af de to finalepladser ved den europæiske kvalifikationsturnering på damekårde i Luxembourg. Da Legene herefter afvikledes, blev hun nr. 32.

Grundet en særdeles økonomisk stabil periode i slutningen af 1990’erne kunne Hellerup Fægte-Klub i august 2001 som den første klub i Danmark ansætte sin egen fuldtidsansatte fægtemester, tyskeren Swen Strittmatter fra Tauberbischofsheim, der er en af Europas største fægteklubber. Med udgangen af året 2002 opsagde Swen Strittmatter sin kontrakt, men allerede i januar året efter ansattes russeren Andrey Klyushin fra St. Petersborg. Heri fik klubben en umådelig fægtekapacitet. Udover at have været fast inventar på det sovjetiske landshold, der blev regnet for et af verdens stærkeste landshold, fra 1982 til 1994, har Andrey tillige gennemgået en af de højeste fægtemesteruddannelser, ligesom han gentagne gange har markeret sig som en internationalt respekteret og anerkendt fægtedommer.

Ved verdensmesterskaberne i Nimes, Frankrig, leverede Kasper Peterson det bedste individuelle resultat i mange år, da han placerede sig som nr. 21 i herrernes fleuretturnering, og ved verdensmesterskaberne to år senere i Havana på Cuba forbedrede han denne placering, idet han her blev nr. 16.

Takket være en bevilling fra Gentofte Kommune på godt en million kr. påbegyndtes i foråret 2006 en renovering af klubbens lokaler, hvilket hovedsageligt afstedkom, at klubben fik permanent nedlagte metalpiste som den kun anden fægteklub i landet.

I de seneste år har Hellerup Fægte-Klub ved internationale såvel som ved nationale konkurrencer gjort sig bemærket. Ikke mindst ved danmarksmesterskaberne, hvor klubben såvel på seniorsiden som på ungdomssiden i 2004 og 2005 har vundet 50% af alle titler. I dag er Hellerup Fægte-Klub en af Nordens største fægteklubber, ligesom den er en af de mest vindende. Det danske landshold, som årligt drager til europamesterskaberne og verdensmesterskaberne, udgøres for størstedelen af deltagernes vedkommende af fægtere fra Hellerup.



Af Nicolai Barding, 2006

Nyheder

Sponsorer