2017/18 01.01.2017  -  01.01.3000
Vejledning

Du kan tilmelde dig et hold eller et medlemskab nedenfor. Velkommen og god fornøjelse med dit medlemskab, din fægtning og træning. 

Vil du melde dig til licensbetaling for stævnedeltagelse eller skabsleje, så find også dette på menuen nedenfor.

OBS: Du er IKKE indmeldt og medlem i Hellerup Fægte-Klub, FØR du er tilmeldt et hold eller et medlemskab, så du kan betale medlemskontingent, når vi opkræver det via dine tilmeldinger.

Har du alene oprettet en profil, så er du ikke medlem, du har ikke medlemsrettigheder og har ikke lov til at træne i klubben uden særlig aftale.

Vi plejer altid at lade begyndere prøve 2 gange gratis, inden du skal være medlem og tilmeldt et hold for at fægte mere. 



Miniløverne (MINI)

Miniløverne for de helt små (5-8 år) 

Fokus er på basal fægtetræning gennem leg og trygge rammer. Minitræningen bliver gennemført, så den kommer børnene i møde. Vi fægter mest med plastikvåben, men en gang i mellem også med fuldt fægteudstyr og metalvåben. Der er vægt på læring af helt basale fægtefærdigheder og børnenes alsidige motoriske udvikling gennem leg og alderstilpassede øvelser.

Miniløverne træner 1 gang ugentligt i 60 minutter - om tirsdagen kl. 16.30-17.30. 

Pris: 1225,- kr. pr. halvår. Opkræves forud. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Æresmedlem (Ære)

Til internt brug - arkiv - ikke medlemsindberetning

Tilmeld/Læs mere - (1)

Børnehold (BØRN)

Børnehold er for aldersgruppen 8-13 år.

Vi lægger vægt på læring af basale fægtefærdigheder, børnenes alsidige motoriske udvikling, og at det skal være sjovt at fægte.

På børneholdet kan du træne mandag-torsdag kl. 16-17.30. Du bestemmer selv, hvilke dage og hvor tit du kommer. 

Vi har ikke niveaudeling på vores børnehold. Begyndere og øvede træner sammen, da vi finder det vigtigt at lære af hinanden og skabe muligheder for at dyrke venskaber og fælleskabet.

På børneholdet fægter vi med fuldt fægteudstyr og metalvåben i børnestørrelse. Som begynder kan du låne udstyret gratis af klubben, inden du begynder at købe dit eget.

Såvel begyndere som øvede tilbydes at deltage i konkurrencer udenfor klubben udvalgt efter deres niveau.

Hvis du er fyldt 12 år, og du har lyst, så kan du efter aftale med cheftræneren fortsætte din træning med træningen på ungdomsholdet. Sådan kan du få en lang træningsdag fra 16-19.

Pris: 1950kr. pr. halvår. Opkræves forud.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Ungdomshold (UNG)

Ungdomshold er for aldersgruppen 12-17 år

Træning med fokus på læring af basale fægtefærdigheder, alsidig motorisk udvikling og en god grundform samt videreudvikling for mere øvede fægtere.

På ungdomsholdet kan du træne mandag - torsdag kl. 17.30-19.00. Du bestemmer selv, hvilke dage og hvor tit du kommer.

Vi har ikke niveaudeling på vores ungdomshold. Begyndere og øvede træner sammen, da vi finder det vigtigt at lære af hinanden og skabe muligheder for at dyrke venskaber og fælleskabet.

Vi fægter med fuldt fægteudstyr og våben i voksenstørrelse. Som begynder kan du låne udstyret gratis af klubben, inden du begynder at købe dit eget.

Såvel begyndere som øvede tilbydes at deltage i konkurrencer udenfor klubben udvalgt efter deres niveau.

Hvis du er fyldt 16 år, og du har lyst, så kan du efter aftale med cheftræneren fortsætte din træning med træningen på voksenholdet, sådan at du får en lang træningsdag fra 17.30-21. 

Pris: 1950,- pr. halvår. Opkræves forud. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksenhold (VOKS)

Voksenholdet er for aldersgruppen over 16 år.

Voksne kan fægte fra mandag til torsdag til voksentræningen kl. 19-21.

Holdet er for alle voksne uanset niveau. 

Du bestemmer selv, hvilke dage og hvor tit du kommer. Er du begynder eller motionsfægter, anbefaler vi, at du primært kommer mandag og onsdag, hvor vi har bedst tid og plads til dit niveau. Men det er op til dig.

Træning ledet af trænerne slutter kl. 21, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere, fægter og hygger. Sidste fægter låser døren – smæklås / nøgle.

Pris: 2100,- pr. halvår. Opkræves forud.  

Tilmeld/Læs mere - (1)

Studiemedlemskab (SU)

Et billigere medlemskab til dig, der er studerende.

Du skal have gyldigt studie-ID.

Studerende kan fægte mandag og onsdag til voksentræningen kl. 19-21.

Pris: 1225,- pr. halvår. Opkræves forud.

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Elitemedlemskab (ELITE)

Til dig, der ønsker endnu mere.

 Elitemedlemskabet giver dig udover adgang til alle voksentræninger yderligere adgang til elitetræning om fredagen og morgentræninger, når de tilbydes. Derudover får du en udviklingsplan og en stævneplan i samråd med cheftræneren, også hvis du ikke er på landshold eller i bruttotruppen.

Pris: 2600,- pr. halvår. Opkræves forud. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Passivt medlemskab (PAS)

Passivt medlemskab - for dig, som ikke træner regelmæssigt, men gerne vil støtte og være tilknyttet klubben.

Medlemsskabet giver dig mulighed for at komme op i klubben og fægte i ny og næ, hvis der er plads. Dog max. 1 gang om måneden. Du må også gerne deltage i sociale arrangementer.

Du har IKKE mulighed for at få lektion eller coaching af klubbens trænere, og har som udgangspunkt heller ikke mulighed for at stille op til stævner o.lign. for klubben. 

Pris: 400,- kr. pr. år - opkræves forud i januar. 

Passivt medlemskab kan altid konverteres til aktivt medlemskab. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Skabsleje (skab)

HFK råder over et antal skabe, du kan leje til dit private fægteudstyr.

Desværre er der ikke skabe til alle, så der er fortrinsret til aktive fægtere, der kommer mindst 2 gange om ugen og som har eget, komplet udstyr. Du kan blive skrevet på venteliste til et skab, hvis vi ikke har ledige skabe.

Pris: 175,- kr. pr. halvår. Opkræves forud. 

Kontakt klubbens info@hellerupfaegteklub.dk for yderligere oplysninger.

Tilmeld/Læs mere - (1)

DFF Licens BØRN (DFF BØRN)

Dansk licens til børn til og med 15 år (U15-kategorien "dreng-pige"), som ønsker at deltage til stævner. Pris: Gratis

Tilmeld/Læs mere - (1)

DFF-licens for 15+ år (DKLIC)

Hvis du vil fægte til danske stævner, skal du have DFF-licens

Dansk Fægte-Forbund (DFF) kræver licensbetaling ved stævnedeltagelse for fægtere i alderskategorierne kadet (U17) og opefter. Prisen for den årlige licens, som klubberne skal opkræve fra fægterne og sende videre til DFF er pt. 150,00 kr. pr. fægter pr. sæson, for at en fægter kan deltage i stævner og konkurrencer arrangeret af Dansk Fægte-Forbund eller foreninger under Dansk Fægte-Forbund. Licensen opkræves hvert år, medmindre du afmelder den.


Tilmeld/Læs mere - (1)

EFC Licens (EFC)

Hvis du skal deltage i et stævne på Cadet Circuit-turen eller U23-turen arrangeret af Den Europæiske Fægtekonføderation (EFC), skal du have en EFC-licens. 

Den koster 240,- kr. pr. sæson, bliver opkrævet i Klubmodul den 1. september og bliver fornyet automatisk hvert år, medmindre du afmelder den inden 20. august. Spørgsmål vedrørende EFC-licens kan rettes til suppleant1@hellerupfaegteklub.dk.

Tilmeld/Læs mere - (1)

FIE-Licens (FIE)

Hvis du skal deltage i et internationalt FIE-stævne (WC, JWC, EM, VM, OL), skal du have en FIE-licens. 

 Den koster 300,- kr. pr. sæson, bliver opkrævet forud via Klubmodul i september måned og bliver fornyet automatisk hvert år, medmindre du afmelder den. Spørgsmål vedrørende FIE-licens kan rettes til suppleant1@hellerupfaegteklub.dk.



Tilmeld/Læs mere - (1)
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram