Værdigrundlag
Hellerup Fægte-Klub bygger på et stærkt værdigrundlag, der danner rammen om klubbens daglige liv, træning og fællesskab.
Mangfoldighed
Fægtesporten er i sit væsen mangfoldig. I HFK dyrkes sporten på tværs af våben, køn, alder, fysik og ambitionsniveau – fra motion og fællesskab til målrettet elitesatsning. Der skal være plads til alle, som ønsker at engagere sig i fægtningen.
Fleksibilitet
Fægtning kan dyrkes både individuelt og i fællesskab. HFK understøtter mange forskellige træningsformer, miljøer og tilgange til sporten, så medlemmerne kan udvikle sig på en måde, der passer til deres behov, livssituation og ambitioner.
Fairplay
Vi vægter fairplay højt. Konkurrence foregår på lige vilkår og med gensidig respekt mellem fægtere, trænere, dommere og frivillige. Etik, ansvarlighed og ordentlig opførsel er grundlæggende værdier i HFK – både på og uden for pisten.
Respekt
I HFK anerkender vi, at medlemmer har forskellige roller, ansvar, forudsætninger og målsætninger. Alle bidrag er vigtige, og respekt for hinanden er afgørende for at skabe et trygt, engagerende og udviklende klubmiljø.