Sådan booker du et fægteevent!

Når du har besluttet dig for at booke et fægteevent gennem Hellerup Fægte-klub, er du faktisk næsten i mål.

Bookingen sker igennem vores bookingside, hvor du kan vælge det tidspunkt, der passer dig.

Husk at medregne tid før og efter til omklædning og evt. bad. 

Klik her for at booke et event

Brug for hjælp? Var dit ønskede tidspunkt ikke ledigt? Så kan du skrive til os på events@hellerupfaegteklub.dk.


Spørgsmål?

Når du har booket dit event, kan der pludselig komme mange spørgsmål, men fortvivl ikke, for vi har mange af svarene her allerede. 


Hvor skal vi møde op?

Fægtesalen ligger på Strandparksvej 46, 2900 Hellerup (rundt om bygningen og op ad udvendig trappe) se satellitfoto og yderligere rutevejledning her

Husk at møde op i god tid, så I har tid til at klæde om og finde jer til rette, inden jeres event starter. 


Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent?

Hvis I bliver forsinkede eller er nødt til at melde afbud, er det vigtigt, at I kontakter jeres instruktør eller vores eventkoordinator via de oplysninger, som er givet per e-mail. Jeres event er booket for et fast tidsrum, og der er ingen sikkerhed for, at vi ved forsinkelse kan forlænge jeres tid, da vi kan have andre hold, der kommer i tidsrummet efter. 


Hvad skal man have på til et fægteevent?

Da I skal bevæge jer og være aktive, er det vigtigt, at I kommer i tøj som passer til lejligheden - d.v.s. sportstøjDet er obligatorisk at have indendørs sportssko med til brug i hallen. Man må IKKE fægte i støvler eller sandaler. Det er påkrævet, at man har tøj på under udstyret, eks. løbetøj. Fægtebukser stopper under knæet, og det er derfor praktisk at have fodbold sokker eller lange bukser/leggins med. 

Det kan blive varmt at have fuldt fægteudstyr på. Det anbefales derfor, at I har løbetøj eller andet tyndt træningstøj indenunder. Det bliver rigtig varmt, hvis man har tykke bukser og sweatshirt på under fægteudstyret. 


Må vi drikke øl, mens vi fægter?

I Hellerup Fægte-klub har vi en klar alkoholpolitik, og det er IKKE tilladt at være beruset under fægtningen. Man skal være i stand til lovligt at kunne føre et motorkøretøj. Fægteinstruktøren kan efter eget skøn nægte berusede/spirituspåvirkede deltagere at fægte. 

Alkohol kan nydes på salen efter endt fægtning. Det er muligt købe øl og sodavand i klubben. Medbragte øl & vand kan nydes i respekt af klubbens alkoholpolitik.


Er det farligt at fægte?

Det er ikke som udgangspunkt farligt at fægte, men fægtning er som andre kampsport en aktivitet, hvor vi skal passe på hinanden og udføre den med respekt. Alle deltagere skal være iklædt fægteudstyr, når der fægtes, og følge instruktørens instrukser omkring sikkerhedsmæssig opførsel i henhold til klubbens sikkerhedsbestemmelser for begyndere. 

Al fægtning foregår på eget ansvar.


Hvordan betaler vi?

Du kan betale med Mobile Pay, betalingskort og kontanter på fægtesalen. Betalingen skal finde sted straks på fægtesalen efter prøvetimens afslutning. Betalingsformen kan ikke fraviges uden forudgående aftale. Det er muligt at modtage kvittering via mail. 


Hvem er vores instruktør?.

Hellerup Fægte-Klub stiller en instruktør til rådighed for deltagerne, som vil forestå undervisning og afvikling af prøvetimen. Ved flere end 24 deltagere stiller klubben 2 instruktører til rådighed.

Alle vores instruktører er internt uddannede til at varetage jeres event og give jer den bedste oplevelse og introduktion til fægtning.  


Du kan se hvilke andre firmaer og skoler som vi tidligere har prøvet fægtning her


Klik her for at booke et event




Det med småt 

Vores priser og pakkestørrelser er ikke til forhandling, og vi forholder os til de angivne priser på events som kan findes her. 

Prøvetimer på fægtesalen, klubbens lokaler, kan normalt gennemføres i tidsrummet: 

mandag – torsdag indtil kl. 15.30

Fredag, lørdag og søndag hele dagen

Uden for tidsrummet har klubben træning. Vi laver IKKE prøvetimer på fægtesalen i vores træningstid man-torsdag efter kl. 16:00. 

Træningen følger skoleåret, så der er mulighed for prøvetimer man-tors. efter 16.00. i ferierne. Desuden kan vi arrangere prøvetimer ud af huset løs mere om vores ud af huset event her

Fægteevents, prøvetimer eller andre fægteaktiviteter kan ikke afvikles gennem Hellerup Fægte-Klub uden instruktør.

Fægtesalen kan ikke lejes.

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram