Team Danmark opgraderer 5 fægtere til Eliteatlet-status

Seniorkårdelandsholdet, der vandt sommerens historiske sølvmedalje på hold til EM, er blevet anerkendt af Team Danmark gennem en opgraderet status som ”Eliteatleter”.  Det betyder, at alle 5 kårdefægtere i DFF's Eliteprojekt nu har mulighed for at få adgang til Team Danmarks ekspertsupport inden for fysioterapi, psykologi, ernæring, sports medicin og fysisk træning.

Udover den stolthed der kommer af at være Team Danmark Eliteatlet, er det også en kæmpe bonus, at holdet er nu støttet af Team Danmarks dygtige eksperter, mens de knokler for en OL-billet til Tokyo. Alle de bedste fægtenationer i verden har et stærkt supportteam bag sig, og det er afgørende for at kunne konkurrere med dem, at vi også har nogen bag os.

Mere økonomisk støtte

I maj 2019 havde DFF mulighed for at søge om støtte fra ”Fonden til støtte for dansk bredde- og eliteidræt” til atleter/hold, der kan vinde VM- eller OL-medalje i 2019 eller 2020. Ansøgningen skulle bevise verdensklasseniveau med realistiske chancer for at hente medaljer inden for kortere tid.

Blandt eliteprojektfægterne var det på ansøgningstidspunktet alene Patrick Jørgensen, der havde de resultater og den verdensrangslisteplacering, som var påkrævet.

I september har fonden besluttet at støtte Patrick med 120.000 kr. med det formål at dække nogle af hans og hans træners, seniorholdleder Hugo Dergals, omkostninger i forbindelse med senior World Cups og Grand Prix-stævner i sæson 2019/20. Udover disse omkostninger vil støtten gøre det muligt, at holdets fysioterapeut kan rejse sammen med holdet til udvalgte World Cups.

Det er et vigtigt budskab, at hvis man træner og forbereder sig så professionelt, som Patrick gør, og ikke mindst opnår resultater på verdensplan, kan det rent faktisk udløse betydningsfuld økonomisk støtte.

 

Laurence Halsted, Sportschef, DFF

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram