Markedsplads

Klik her for at oprette en profil



Kære Medlemmer.
HFK vil åbne i morgen tirsdag d 9/7-2020 efter corona nedlukningen.
Der vil frem til juni bliver ført træning efter samme træningsplan som før corona nedlukningen.

Der vil i morgen være møde med trænerne for at færdiggøre planlægningen af sommertræningen. Dette kommer der mere information om løbende.

Generel information til træning på salen:

Der vil være et maksimum på folk der kan opholde sig på salen i forhold til hvor mange kvadratmeter vi råder over. Vores bud er 20 deltagere + trænere. Det vil være først til mølle princippet. Salen vil blive målt op i morgen og det endelige antal vil blive fastsat. Håber i vil være med til at få denne del til at lykkes ved at deltage primært på de dage og tidsrum som er tiltænkt den gruppe man tilhører.

Det er ikke muligt at benytte kopperne længere på salen, alle skal derfor medbringe egen drikkedunk.

Alle der har mulighed for det skal benytte eget udstyr, det vil fremadrettet være muligt at leje udstyr 1 måned af gangen for 125kr pr måned.
Dette er blevet fundet nødvendigt da klubben ikke er i stand til at sikre hygiejnen på udstyret ved udlåning til medlemmerne. Udstyr lånes hos trænerne.

Alle medlemmer SKAL og vi mener SKAL! Holde orden i skabsgangen og enten benytte lejede skabe til opbevaring af eget eller lejet udstyr. Der må ikke ligge udstyr eller personlige træningsgenstande på salen. Efterladt udstyr eller ting vil blive lagt i isolation og kan derfor ikke udleveres før 48 timer efter.

Hvis man ikke er indehaver af et skab kan man henvende sig på mail til naestformand@hellerupfaegteklub.dk for at leje et.

Det vil ikke være muligt at benytte vandet på salen, dvs bad og vandhaner før vi har haft en fra kommunen til at tilse det. Vi har mistanke om bakterier i vandet pga den lange periode det har ligget stille i rørene.

Mvh
Bestyrelsen i HFK
Vi glæder os til at se jer.

Denne side er drevet af Klubmodul.dk