Markedsplads

Klik her for at oprette en profil



Philippe Jørgensen

Startede til fægtning i 1997 (8 år gammel). Han har været medlem i HFK siden 1999

 

Nuværende rolle

Aktivt medlem, ansvar for fleuret fokus i HFK, og er en af klubbens frontfigurer på herrefleuret

 

Bedste resultater

Senior individuel nordiskmester på fleuret i 2013 og i 2014

Vinder af Satelit World Cupen Trekanten International 2014

5 gange senior individuel danmarksmester på fleuret i 2008, 2009, 2010, 2013 og 2014

Senior individuel danmarksmester på kårde i 2008

18. plads til senior Europamesterskaberne i Leipzig, Tyskland i 2010

11 gange danmarksmester på hold (6 gange på herre senior fleuret, 2 gange på fleuret junior, 3 gange på kårde junior)

Bronze til fleuret junior World-cup i Luxembourg, Luxembourg i 2008

11. plads til junior Verdensmesterskaberne i Acireale, Italien i 2008

2 gange junior danmarksmester på kårde i 2006 og i 2007

2 gange kadet danmarksmeter på kårde i 2004 og i 2005

 

Udenfor fægtning

Philippe er uddannet som civilingeniør på DTU, Lyngby indenfor Industriel Matematik med et snit på 11,4. Derfor kan du altid få noget sparring hvis du døjer med komplicerede formler (og det gør han med et smil)! Philippe elsker også at spille tennis og volley når han tager et pusterum fra træningen på fægtesalen.

 

Hvordan startede du til fægtning?

Min lillebrors (Patrick) klassekammerat begyndte til fægtning, og der bestemte min mor sig for at hendes drenge også skulle starte til fægtning, og det er vi så blevet ved med siden!

 

Hvad har du fået ud af fægtning?

Jeg har fået rigtig meget fra fægtning! Jeg har lært at fokusere, også i pressede situationer, og holde overblikket, hvilket har hjulpet mig i både skole, studier og arbejde. At skulle have en taktik under fysisk og psykisk pres er også noget jeg har fundet meget værdifuldt. Desuden har jeg fået nogle fantastiske venner både inde og udenfor landets grænser!

Denne side er drevet af Klubmodul.dk